ORION – DEN-330 (ex. Sørøver Sally) sælges

Vor dejlige H-båd ORION – DEN-330 sælges. Hun er fra det ”rigtige” værft – Botnia – med skrognummer 2478 på klassebeviset. ORION er født i 1980 som mange andre fine H-både og rigget til kapsejlads med hængestropper, centerløft og Andersen spil med lave håndtag. Hun fører sig frem på en fin ARCO to-akslet trailer, lige til at spænde efter bilen og søsætte til et stævne eller en hyggeweekend hvor som helst i landet. ORION er klædt på med et krydsstel fra North, som nok kan følge med til ”aftenkappen” og 3 spilere af forskellig alder samt nogle ældre sejl. Skal du i havn en aften, hvor vinden forsvinder helt, så er der en fin Honda 2.3 hk (kun 17 kg), der kan ligge på dørk under sejlads. Træværket indvendigt er helt uden råd og nyolieret, ligesom der er nye tætte luger. Der er en sprit-ny Harken fokkefaldstrammer samt et kompas med, som ikke er monteret endnu. Vil du også sejle tur i ORION, så er der 2 nye koldskumsmadrasser fra Jysk, hjemmelavet cockpittelt, badestige mm.

Pga. manglende tid er ORION ikke forårsklargjort og kan derfor købes for kun 60.000 DKK.

 

Erling Markussen - Vejle - 4060 4394
ema@biolab.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *