Tilmelding til Eliteserien 2024

Eliteserien får premiere til H-bådsklassens første stævne i Frem i maj.

Her glæder vi os til at sætte fokus på besætningerne, og har derfor brug for jeres opbakning om det fælles projekt om at gøre en ekstra indsats for synliggørelse af klassen. Logo og besætningsnavne er afgørende for droneoptagelserne og den videre eksponering af klassen.

Vi vil også arbejde for, at det nye begreb skaber en klar profil af Eliteserie-deltagerne i sejlernes lokalområde og dermed styrker teamets muligheder for at hente egne sponsorkroner.

En solid opbakning fra besætningerne vil samtidig give os et langt bedre udgangspunkt for på sigt at etablere live-streaming, kommentering og tracking fra stævnerne. Dette kræver stærke sponsorer og derfor billeder af H-både med Eliteserie logoet.

Du kan godt tilmelde dig uden køb af jakke. Det er dog vores håb at mange køber jakkerne og derved enten til stævner eller ved en tur i havnemiljøerne udenfor stævnerne signalerer at være en del af Eliteserien. Jakkerne bærer logo fra både Eliteserien og H-bådsklassen.