En lille beretning fra VM i H-båd fra Goodspeed.
Vi ankom til Medemblik i weekenden før VM officielt skulle begynde med måling om mandagen – det er altid rart at have god tid til at pusle lidt rundt og finde sig selv, inden det hele begynder.
Søndag tog vi på havnen og fik vasket og poleret båden så den var klar til registrering og måling fra mandag.
Mandag begyndte det – havnen summer af glade sejlere og en helt specielt ”nerve” er begyndt kunne mærkes blandt de, som brænder for at komme i gang! Det er altid hyggeligt at mødes på havnen med sejlervennerne fra de andre lande.
Fem både var udtrukket til vejning, dog ingen danskere for denne omgang. Alle bådene vejede fint ind, så her var alt som det skulle være. Vi (besætningen) blev også vejet ind og registreret mens sejl og båd blev målt og stemplet. Alt det praktiske var nu klaret, og nu var det bare at vente på det rigtigt skulle gå i gang. Vi fik båden sat i vandet, og fandt en god plads ud for klubhuset. Vi havde dårligt fået lagt båden til, før fire unge gutter kom kørerne ned på broen på deres Miami Long-Boards. Det var ikke ”havnebøller” men næste generation af tyske H-båds sejlere, og blot ét blandt flere teams, som også talte en Hollandsk båd, med fire tidligere 49’er sejlere. Fedt at opleve hvordan andre lande i Europa har formået at tiltrække næste generation af sejlere til H-bådsklassen, og som gav et smil på læben.
En tysk båd havde arrangeret et uformelt tune-up race og lagt mærker ud, hvor tilmeldingsgebyret lød på 3 fadøl 🙂 Vi blev på land mandag, for at sparre på kræfterne.
En kæmpe overraskelse var, da Steffen og Birthe Bøllund mødte os på havnen. De havde valgt at køre til Medemblik for at følge de danske sejler, en stor tak til dem for altid god support.
Tirsdag var der planlagt en officiel Tune up sejlads, hvor regattaens officielle baneledelse organiserede sejladsen kl. 14. Det var et næsten fuldtalligt felt som gik på vandet, alle var spændte på at komme i gang. Dette fik baneledelsen da også at mærke, da feltets mange skippere havde svært ved at holde bådende tilbage på linjen, hvorfor første startforsøg mislykkedes og det sorte flag måtte luftes i andet forsøg, før vi endelig kom afsted. Et par enkelte både blev noteret for en BFD, i det flotte solskinsvejr og 4-6 M/S.
Tirsdag aften kl.18 foregik den oficielle åbning af stævnet, på borgen ”Radboud Castle” ved taler fra organisationen, samt den lokale borgmester i Medemblik. Vi blev budt på et glas champagne og snacks i form a en Hollandsk specialitet, ”Bitterballen”. Alle de danske sejlere og supporter var mødt op i deres nye røde landsholdstrøjer, som pyntede flok i feltet, det gav et udtryk for vi i Danmark er en stærk H-bådsnation. Tak til H-bådsklubben for initiativet og arbejdet bag trøjerne, og opbakningen blandt sejlerne hertil.
Lad os så komme i gang, onsdag morgen solen skinner og vinden står i det det vestlige hjørne og er frisk fra starten – 10-12 m/s så er vi for alvor i gang. VM 2019 viste sig at blive et VM med masser af vind. 3 race i svære forhold, bølgerne var høje men korte og tæt efterfulgt af hinanden, grundet den konstante dybde på søen. Det medførte at båden blev teknisk svær at sejle, hvor rytmen ikke kom naturligt på krydset, mens der skulle arbejdes konstant for at fange bølgerne på løberne, hvor meget kunne hentes ved at surfe på bølgerne. I gang kom vi, og fik en god dag at starte på med en 4, 3 og 1 plads, men mærkede tydeligt konkurrencen fra de mange dygtige sejlere, hvor særligt den finske båd FIN 958 havde suveræn speed, og kvitterede da også med en 3, 2 og 1 plads, hvor 1 pladsen desværre blev ombyttet med en BFD for finnerne. De tyske sejlere og italienske blandede sig ligeledes i toppen og vi blev hurtigt enige om, at VM 2019 ville blive et svært stævne.
Torsdag var det samme vindretning dog med en anelse mindre vind – kroppen er lidt mærket af gårsdagens strabadser – solen skinnede og det var fantastisk sejlvejr. Jeg tror der er bred enighed om, at alle kæmpede med den krappe sø, hvor rytmen igen ikke lod sig at finde. Endnu en dag hvor 3 gode sejladser kom i hus, hvorfor det blev sikret at VM 2019 blev et officielt mesterskab. Vi kom igennem dagen med to 3. pladser og endnu en prik, og forblev i front – dog kun med 1 enkelt point til den finske båd. Vi kunne dog glæde os over at se en overvægt af danske både i top 10, hvor DEN 535 kæmpede som de første i rækken for at komme på podiet – en virkelig stærk indsats af de danske sejlere.
Fredag morgen kom med en helt ny dag, vi var spændte og klar fra morgenstunden. Vinden var drejet til det Østlige hjørne, hvilket betød andre vindspring og lidt større bølger med lidt længere mellemrum. Dette bød på en ny måde at sejle på, og gjorde det lidt nemmere at finde den ellers forsvundne rytme på opkrydsset. Metrologerne havde lovet at vinden skulle også friske godt i løbet af dagen til 22-24 knob, samt enkelte regnbyger på programmet, og lavere temperatur – der var lagt op til et drama på sidstedagen.
Vi tager på vandet i god tid, og kun FIN 958 havde forladt havnen før os. Vi kommer ud til banen og får kigget lidt på trim og kurser, og føler os godt klar til dagens afgørende to sejladser. Humøret spændt men godt, og vi er glade for at være i en position, hvor vi selv kan være med til at præge stævnet og kampen om podiet – uanset hvordan det hele måtte ende, så var vi klar.
10 min før starten til 7. sejlads, begynder vi vores forberedelser med at måle linje og fordel, og da vi et kort sekund skal måle vinden, lyder et knald og ned kom masten, lige midt i cockpittet præcist i mellem os tre. Forstaget var knækket. Der var helt stille i båden, Rasmus var begravet under storsejlet, og Claus holdt masten i den ene hånd, som ellers var godt på vej i vandet. Vi kiggede på hinanden, og så at alle var ok, og blev enige om, at vi måtte prøve at få bjærget mast og sejl bjærget op på båden igen. Team Bertelsen kom sejlende og råbte om alt var OK!? Anders sejler rundt med læger som gaster, så det var pænt af dem for omtanken – tak for det.
Mens vi står tomme i blikket på båden kommer DEN 533 sejlene forbi, hvor Morten Nielsen råbte ”I tager vores båd, vi bytter!!” og ja så gik det hele hurtigt –
trods de store bølger og hård luft, fik vi byttet både, og så var fokus tilbage på sejladserne igen. Situationen var vendt 180 grader, fra at tage på vandet i front med alt at tabe, til pludselig at have alt at vinde, som følge af den fantastiske chance vi fik, ved at kunne låne en båd. En sidste bemærkning fra Claus Rossing kom brølende da han råbte ” Nu har I fandme bare at sejle det VM hjem gutter!?!” og det var hvad vi forsøgte, og kæmpede alt hvad vi kunne. Nok havde vi fået muligheden for at kunne sejle med, men at skifte til en helt anden båd, hvor intet er som man kender det, kan være noget af en udfordring – alle rutiner og manøvrer bliver pludselig klodsede og langsomme, når intet sidder hvor det plejer… 1 race går rigtigt godt, vi får sejlet en 5. plads hjem, som trods er seriens hidtidige dårligste, men som absolut kan bruges. Finnen gjorde det svært for sig selv med en 12 plads, og ja så var der Colberg tilbage, som slutter 7. sejlads som nummer 4. Ventetiden mellem sejladserne går med at identificere de forskellige snore på båden, samt få kigget lidt på trimmet af båd og sejl. Vi får regnet resultatlisten igennem, og må konkludere at med vores 5. plads i 7. sejlads, er det kun SWE605 Team Colberg der kan nå os, hvis de klarede en top 2 hjem i 8. og sidste race – og når ja, så krævede det selvfølgelig også lige at Juryen kunne godkende vores Quingdao-2008 kopi, i form af et ellers utraditionelt bådbytte. Men igen, vi havde jo ”alt at vinde”.
Sidste race var fokus altså på Colberg, som jo ikke måtte blive bedre end 2 i mål. Planen var at ligge os tæt ved Colberg, så vi kunne følges rundt på banen, så der ikke blev lukket for mange både mellem os – mens vi for en gangs skyld håbede på, at svenskerens taktik på banen, ville efterlade os uden for top 2. At sejle i en anden båd er svært, og vi kunne relativt hurtigt se, at vi ikke havde farten til at følge den svenske båd – vi fulgtes ud på højrefløjen, som til vores held viste sig at være den forkerte, da en række både begyndte at komme ind fra højre fløj. SWE 605 endte som 11. i sejladsen, mens vi gled ned gennem feltet, og kommer i mål på en 19. plads bl.a. grundet en kort badetur til Frederik, da hængestroppen gav op, midt på andet opkryds.
Første del af planen var lykkedes, og vi havde gjort hvad vi kunne på vandet – nu manglede vi ”bare” alt det formelle, med ansøgning om tilladelse til bådbyttet af Juryen. Alle formaliteter viste sig at være i orden og Juryen accepterede vores anmodning, og sagde tillykke med verdensmesterskabet… Dog kom hele 3 protester til følge, som dog til vores held, alle blev afvist og nu kunne vi endelig fejre Verdensmesterskabet 2019!
Dramaet på vand og land var noget af en rutsjetur og da adrenalinen var begyndt at fordufte, kunne man tydeligt mærke at alle kræfter var brugt op og tanken var ved at være tom – men det er sådan det skal være, og det er hvad det kræver, men helt fantastisk er det, at kunne tage trofæet med hjem til Danmark endnu en gang.
Tak til jer alle der fulgte med fra sidelinjen, det er fedt at føle opbakningen til de danske farver. Tak til en fantastisk H-bådsklasse, som på alle måder er med til at gøre dette muligt.
Team Good Speed
Anja Dahl Jensen
10 danske både i holland gjorde det rigtigt flot blandt de 50 deltagere
